Spring til indhold
EN Vær med

Pressemeddelelse · udkast 1 · skrevet af AI

Ventetiden på byggesager er halveret 39 % kortere .

AI skriver hurtigt og selvsikkert.
Desken tjekker, om den også har ret.

Desken er et program til Mac. AI skriver udkastet, tre modeller tjekker hver påstand mod jeres eget materiale, og et menneske godkender teksten, før den går ud.

Gratis i beta · Mac · Havnestad Kommune findes ikke. Fejlene gør.

Varedeklaration

Generativ AI

1 stk. udkast · klar på få sekunder

Hastighed
Selvsikkerhed
Kender internettet
Kender jeres rapport
Siger «det ved jeg ikke»

Kan indeholde spor af overdrivelse.

Problemet

AI skriver godt. Den ved bare ikke, hvornår den tager fejl.

En pressemeddelelse tager den få sekunder. Og den lyder lige sikker, uanset om tallet står i rapporten eller ej.

Står der 39 procent, kan den godt skrive «halveret». Siger rådmanden «det tør jeg ikke sige», kan den godt skrive «blandt de hurtigste i landet».

Desken tjekker udkastet mod det materiale, I har lagt ind, og et menneske tager stilling til hvert fund.

Sådan virker det

Fem trin fra bunken på bordet
til en tekst, I tør sende.

Lærredet med hele flowet kørt i fem zoner: materiale, skriv, efterprøv, godkend og aflever. Forbindelserne er blå fra kilderne, gule fra AI-udkastet, røde fra tjekket og grønne efter godkendelsen.
  1. 01 · Læg det på deskenRapporten, interviewet og tallene. Teksten må kun bygge på det, der ligger her – ikke på noget, modellen tror, den har læst et sted. Trådene er blå: rå kilde.
  2. 02 · AI skriverEfter husets regler og med jeres boilerplate. Mangler materialet noget, skriver den [PRESSEKONTAKT MANGLER] i stedet for at finde på et navn. Tråden bliver gul: AI-tekst, som ingen har tjekket.
  3. 03 · Tre robotter læser korrekturTre modeller tjekker hver påstand mod materialet uden at se hinandens svar. Påstande, de er uenige om, kommer øverst. Her fandt de fejl, så tråden bliver rød.
  4. 04 · Et menneske siger god for detHvert fund bliver rettet eller afvist. Derefter godkender I teksten, og navn og tidspunkt bliver gemt. Nu er tråden grøn.
  5. 05 · Ud af dørenSom Word, PDF eller tilpasset LinkedIn – og med en rapport over, hvordan teksten blev til, hvis nogen spørger.

Havnestad-projektet i appen, fotograferet af appen selv. Stregerne tegner guiden, når I har beskrevet opgaven.

Prøv selv

Kan du finde de fem fejl?

AI har skrevet pressemeddelelsen ud fra kommunens egen evaluering. Den er velskrevet og har fem fejl.

Havnestad Kommune3 i strid · 2 mangler belæg · 1 hul

Havnestad halverer ventetidenskærer 25 dage af ventetiden på byggetilladelser

Borgere, der vil bygge et enfamiliehus, får nu svar på 39 dage i gennemsnit. Sidste år ventede de 64 dage.

Havnestad Kommune har skåret 42 procent afnedbragt med 39 procent sagsbehandlingstiden på ét år. Kommunen behandlede samtidig 1.214 ansøgninger i 2025 – flere end nogensindemod 1.086 året før.

Forklaringen er en digital forhåndstjekliste, som har mere end halveret antallet af ansøgninger, der sendes returfået andelen af returnerede ansøgninger ned fra 31 til 18 procent. Dermed er Havnestad blandt de hurtigste kommuner i landet.

Pressekontakt: [PRESSEKONTAKT MANGLER]Mette Holm, kommunikationschef

  1. I strid med materialet«halverer» Fra 64 til 39 dage er 39 procent. Ikke 50. Rapporten, s. 4
  2. I strid med materialet«42 procent» Rapporten siger 39. Modellen var kreativ. s. 4
  3. Uenighed«flere end nogensinde» Materialet sammenligner kun med 2024. To modeller siger mangler belæg, én siger dokumenteret. s. 5
  4. I strid med materialet«mere end halveret» Fra 31 til 18 procent er et fald på 42 procent. En halvering havde været 15,5. s. 7
  5. Mangler belæg«blandt de hurtigste» Evalueringen sammenligner ikke med andre kommuner. Og rådmanden siger selv: Det tør jeg ikke sige. s. 9 · interview 01:07
  6. HulPressekontakten Stod ikke i materialet, så feltet er tomt. Et menneske udfylder det.

Okay, der var seks. Den sjette er et hul, AI'en lod stå, fordi ingen havde fortalt den, hvem pressekontakten er.

Efterprøv

Når robotterne skændes, kigger et menneske.

Tre modeller fra tre forskellige firmaer læser teksten hver for sig. Når de er uenige om en påstand, kommer den øverst på listen, og så afgør I den.

Påstand 4 af 8 · «flere end nogensinde»

Sonnet 5Mangler belæg. Materialet sammenligner kun med 2024.
GPT-5.5Dokumenteret! 1.214 ansøgninger står lige der i rapporten. 👍
Mistral Large 3Mangler belæg. Et tal er ikke en rekord.
DigJeg er med de to. Det bliver til «flere end året før».

Et menneske stemte GPT-5.5 ned.

Risikotjekket

Fem sure læsere får teksten, før den går ud.

Risikotjekket læser teksten, som journalisten, nabokommunen, fagpersonen, borgeren og medarbejderen vil læse den – og skriver ned, hvad hver af dem vil spørge om. Så kender I spørgsmålene, før telefonen ringer.

  • Journalisten

    «Halverer» springer i øjnene. Hvorfor pynter kommunen på sine egne tal?

  • Nabokommunen

    «Blandt de hurtigste»? Vi er hurtigere. Det skriver vi gerne offentligt.

  • Fagpersonen

    Evalueringen er kommunens egen. Hvor er den eksterne validering?

  • Borgeren

    Hvorfor ventede jeg så 70 dage i foråret?

  • Medarbejderen

    Tjeklisten flytter arbejdet over på borgeren. Det står der ikke noget om.

Havnestad DagbladTirsdag

Kommune pynter på egne tal om byggesager

Risikotjekkets bud på den værste overskrift. Pressemeddelelsen skulle ud tirsdag kl. 8.

Ting, Desken ikke gør.

  • Den gør ikke jeres tekster lovlige. Den dokumenterer, hvordan de blev til. Ansvaret er stadig jeres.
  • Den finder ikke på en pressekontakt. Den skriver [PRESSEKONTAKT MANGLER] og venter tålmodigt.
  • Den trykker ikke på «send». Det gør den, der har godkendt teksten.
  • Den kender ikke jeres rådmand. Men den ved, hvad han sagde kl. 01:07.

Jeres data

Vi ser aldrig jeres tekster.

Desken kører på jeres Mac og sender teksterne direkte til den AI-udbyder, I har valgt, med jeres egen nøgle. De kommer aldrig forbi os.

Intet indhold forlader maskinen. Kun lokale modeller kører. Til teksten, der ikke engang må nævnes på gangen.

  • Claude
  • OpenAI
  • Gemini
  • Azure OpenAI
  • Mistral (EU)
  • Groq
  • Z.ai
  • Ollama – helt lokalt

API-nøglerne ligger krypteret i Macens nøglering.

Til hvem

Til jer, der får opkaldet, når tallet er forkert.

Offentlig kommunikation

Hvor hvert tal skal kunne holdes op mod rapporten. Og hvor der altid er nogen, der gør det.

Regulerede brancher

Hvor «markant bedre» kræver en fodnote, en jurist og helst en underskrift.

Bureauer

Hvor kunden læser casen igennem med kuglepen.

Pris

0 kr.

Så længe betaen kører – uden udløbsdato og uden betalingskort.

  • Alle funktioner
  • I betaler kun jeres egen AI-udbyder – direkte
  • Opdaterer sig selv
  • Projekterne er jeres filer og bliver hos jer

Til afdelinger

Kommer.

Køb mod EAN-faktura og én Azure-nøgle til hele afdelingen er med fra start.

Prisen er ikke fastsat endnu. Når den er, skriver vi den. Uden at runde op.

Skriv til os

Lad AI skrive.
Men ikke få det sidste ord.

Desken er i lukket beta. Skriv til os, så sender vi en kode. Tag en tekst med, I er lidt nervøse for, og se, hvad tjekket finder.

Til Mac. Windows-udgaven er ikke klar endnu.